For 100 år siden skrev Olive Campbell historie, da hun begyndte sin danske Tour de Højskole. Hun ville forstå højskolerne og Grundtvig. Det lykkedes så godt, at hun i dag er fyrtårn for hele den amerikanske højskolebevægelse, der stortrives og i stort omfang stadig bygger på Grundtvigs tanker og ideer.
Af: Søren Prehn og Joan Rask - Udgivet i Grundtvigs Tidende, januar 2023
På bordet foran os ligger den. Bogen, der kan give os svar på en masse af de spørgsmål, som er dukket op i forbindelse med vores arbejde med podcast-serien På sporet af Grundtvig i Sydstaterne. Bogen er skrevet af Olive Campbell og beskriver hendes tanker og oplevelser, efter at hun i 1922-23 tager til Danmark for at besøge og studere højskoler og fænomenet Grundtvig.
Hvorfor tog hun afsted, og hvad var det, hun fandt? Det vil vi have svar på. Da vi åbner bogen, er det første vi ser en håndskreven personlig hilsen fra forfatteren selv. Pludselig er vi meget tæt på den seje sydstatskvinde, der krydser Atlanterhavet for at besøge Skandinavien. Inde i bogen får vi indsigt i hendes tanker og iagttagelser:
”Hvordan kan det være, at gårde og husmandssteder prioriterer at bruge tid på deres prydhaver og kender til værdien af gode opbevaringsmuligheder? Og hvorfor ved de danske landmænd, hvor stort et udbytte den enkelte ko giver, og at de ønsker at producere kvalitetsprodukter? Og hvorfor pløjer de uden om gravhøjene, når deres udbytte ville blive større, hvis de jævnede dem?”
Sådan skriver Olive Campbell i bogen The Danish Folk School, der udkommer i 1928 få år efter, at hun i 1925 har etableret højskolen John C. Campbell Folk School, der i dag er den største i USA. Spørgsmålene vælter ind over hende, da hun for 100 år siden går fra borde i Københavns Havn og indleder sin egen ’Tour de Højskole’.
Med i rygsækken har hun to årtiers arbejdsfællesskab med sin afdøde mand John C. Campbell, der var underviser, reformator og kendt for sine undersøgelser af sociale forhold. Hun er 40 år, har været enke i tre år, og deres eneste to fælles døtre er begge døde som helt små. Da hun indleder rejsen, har hun ingen anelse om, at rejsen forandrer hendes eget liv for altid og endnu mindre, at hun selv bliver et fyrtårn for en hel bevægelse, der trækker et enormt spor af forandringer med sig.
Dannelse, håndværk og samfund
Hun er uddannet fra Tufts College og er underviser, da hun i 1903 møder John C. Campbell. Han er allerede anerkendt for sit arbejde og er 14 år ældre end hende. Efter datidens forhold er hun en meget veluddannet kvinde. De bliver både kolleger og ægtefæller, og for Olive Campbell bliver filosofien om uddannelse for livet hele hendes liv.
På deres researchrejser i Syden oplever de, at unge fra landet søger mod de større byer. Her er der uddannelsesmuligheder og aktiviteter, hvor de kan møde andre unge. Begge dele er umuligt i de fattige og sparsomt beboede bjergområder. Tabet af muskelkræfter er enormt, og tabet af intellektuel kapital og formåen om muligt endnu værre, for det er de dygtigste i skolen og de bedste til håndværk og arbejde, der søger væk i størst antal.
Ægteparret er vidne til en landbefolkning, der er voldsomt påvirket af industrialiseringen, der forandrer hele deres kulturgrundlag; deres sange, danse, håndværk og samvær. Her er alt for mange dårligt ernæret, forarmet åndeligt og fysisk og mange mangler evne til at tage vare på sig selv. Campbell-parret leder i næsten to årtier efter en metode, der kan øge uddannelsesniveauet.
De hører om Grundtvigs uddannelsestænkning fra en kollega. Han fortæller dem om højskoler, der med stor succes tiltrækker unge gårdmands- og husmandssønner. Ja selv de unge kvinder fra landet kommer på højskole og ikke nok med, at de unge bliver dygtigere landmænd og dygtigere koner, de bliver også mere vidende om litteratur, historie, verden omkring dem og samspillet i lokalsamfundet.
Drømmen om en rejse over oceanet tager form, men det kræver penge, planlægning og en vis viden om sproget. Meget af dette kan de skaffe, men John Campbell mister kræfter. Han svækkes fysisk, men alligevel fortsætter parret deres rejser rundt i de utilgængelige bjerge, The Appalachian Mountains, der strækker sig fra nord til syd langs den amerikanske østkyst.
Nogle gange foregår rejsen til hest, andre gange til fods, når terrænet er så hårdt, at ikke engang hestene kan klare det med rytter. John Campbell dør i 1919. Her kunne historien nemt være sluttet. Olive Campbell kunne havde gjort som mange andre efterladte, der lader de fælles drømme gå med i ægtefællens grav – men det gør hun ikke. Rejsen til Grundtvigs moderland og højskolerne har slået rod, og i sommeren 1922 sejler Olive Campbell sammen med sin søster Daisy Dame og veninden Marquerite Butler over Atlanthavet. Her møder de et København, som Olive Campbell kalder gammelt, sofistikeret og dejligt.
Bønderne tror de ved alting
Formålet med rejsen er ikke det søde byliv, men at aflure danskerne det, de kalder ’almen dannelse’, og som Olive Campbell kalder ’bonde-borgerskab’.
”Ah højskoler! Det er for bønderne. Skolerne er selvfølgelig meget overfladiske og skabt for, at bønderne skal tro, at de ved alting.”
Sådan svarer det bedre borgerskab i København, når Olive Campbell spørger til deres viden om højskoler. De giver hende et godt råd:
”Lad være med at skrive om højskolerne. De er socialistiske og trækker bønderne væk fra landet!”
Men hun gør det modsatte. Hun skriver som en etnolog på feltarbejde. Hun kortlægger, oplever, smager, lytter, sig igennem 16 danske højskoler. Hun er overbevist om, at nøglen til at forstå den danske succes skal findes – og hun oplever, at Danmark er en succes i sammenligning med det, hun selv kender til. For her er borgerne mere oplyste end det, hun oplever hjemme.
Fire uger på Askov Højskole
Den 3. november 1922 rejser de tre amerikanske kvinder over Sjælland, Fyn og Jylland. Målet er Askov Højskole. Toget er fuldstændig fyldt med højskoleelever og Olive Campbell fortæller:
”Passagerne ligner hinanden, de er i alle aldre, alle størrelser, og alle er så respektabelt klædt, at det er umuligt at tolke noget om dem. Kvinderne mangler lidt stil, set med amerikanske øjne, men de ser jo ud til at have det godt og virker intelligente.”
Forude venter fire uger på højskole. De tre kvinder indlogeres, og Olive Campbell noterer en uendelig lang række af detaljer. Hun dissekerer ugeskemaerne, som lå selve nøglen til at forstå Grundtvig og danskernes højskole her – og måske gør den det?
C.P.O. Christiansen, underviser på Askov Højskole, har de tre amerikanske kvinder siddende i klassen blandt sine elever. Alle tre har en dansk/amerikansk ordbog i hånden, de har pløjelæst dagens tekst om verdenshistorie og møjsommeligt forstået en vis del og Olive Campbell skriver om Christiansen: ”I klasseværelset er hans opførsel familiær og ligefrem. Han sætter sig blandt ’førsteårs-kvinderne’ og taler om verdenshistorien. Den lille gruppe er udstyret med små tekster, de har læst på forhånd, og de skal frivilligt nævne navne på de nye lande opstået efter Første Verdenskrig.
"Hvad skaber en nation, spørger Christiansen. Hvad er kultur og civilisation?” Så minutiøst noterer Olive Campbell dialoger mellem elever og lærere, metoderne de bruger i undervisningen og i hverdagens dialoger, det faglige indhold i forelæsningerne og hele undervisningsformen. Set med nutidens øjne er det en guldgruppe af historisk viden for alle med interesse for den skandinaviske højskolebevægelse i 1920’erne.
Hendes fascination af elevernes engagement går igen. De er altid fuldstændig stille under et foredrag, alle kommer til tiden, alle er gennemsyret af lysten til at lære og forstå, uanset om det er viden om verden, landbruget, historien og samfundets opbygning.
”Det er svært at forestille sig en institution med en så høj entusiasme uden eksamener og karakterer. Men ingenting synes mere naturligt end en folkehøjskole, man fristes til at spørge; Er det alt? Unge lytter til lektioner, synger sammen, spiser sammen, diskuterer og leger. De er generelt sunde, stærke og ser fornuftige ud,” skriver Olive Cambell.
Og måske var det alt? Det er i hvert fald en del af det, hun tager med hjem til USA. I Brasstown, North Carolina lykkedes det i 1925 at skabe John C. Campbell Folk Skole, der bliver den første højskole i USA grundlagt uden involvering af nordiske udvandrere. Det sker i tæt samarbejde med lokale, der donerer landområder, arbejdskraft og penge.
Bogen bliver biblen
Olive Campbells projekt bliver en succes. Velstanden og uddannelsesniveauet blandt folket i bjergene stiger og med etablering af andelsvirksomheder, mikro-lånemuligheder og stærke lokale fællesskaber med håndværk, sang, dans og foredrag bliver højskolen et fundament, der skaber grundlaget for samfundsforandringer, der hurtigt spreder sig til andre dele af USA. Jerry Jackson er i dag forstander på den højskole Olive Campbell grundlagde.
Det er USA's største med ca. 5-6.000 årlige elever og mere end 80 ansatte.
”Olive Campbells bog er nærmest en bibel her. Vi kender den rigtigt godt,” siger Jerry Jackson og smiler bredt.
Vi er i gang med et online interview. Det er fem år siden, vi mødte Jerry Jackson første gang. Dengang besøgte vi højskolen et par dage. Han var helt ny forstander og havde en lidt uklar oplevelse af Olive Campbell og Grundtvig. Det har ændret sig!
“Arven fra Olive er mere levende i dag, end den har været længe. Vi præsenterer nye kursister for vores grundlægger og hendes inspiration fra Grundtvig. Vi er i gang med en video til nye undervisere, så de virkelig forstår, hvad det vil sige at undervise på en højskole, hvilken energi vi repræsenterer, hvad den ikke-konkurrencebaserede undervisning er og betydningen af frihed for den enkelte,” siger han.
Et nyhedsbrev fra fortiden
Hjemme i Danmark bladrer vi i Olive Campbells gamle bog, der er fyldt med fotografier. En pamflet falder ud – datidens nyhedsbrev dateret april 1928, nr. 5.
Olive Campbell fortæller her om skoleåret 1927-28, hvor syv elever er indskrevet. De lærer om verdenshistorie, geografi, Bibelen, visesang, dans, gymnastik og deres egen og USA’s historie. De møder vidt forskellige foredragsholdere, der bibringer dem viden om fx at drive et moderne landbrug, at indlægge vand, at pleje syge og om sammenhængen mellem et godt helbred, hvile og kost – og her blev også mændene inviteret til møde med den sygeplejerske, der tidligere havde holdt oplæg for de kvindelige elever.
Olive Campbell skriver:
”Omkring 50 mærkeligt forskelligt udseende fædre, bedstefædre og brødre mødte op, og alle blev målt, vejret og undersøgt. Vi er ikke store spisere i dette land, og vi bruger vores kroppe hårdt, så det var ikke overraskende, at alle, undtagen to mænd, var meget undervægtige. Stor var morskaben, da telefonen ringede nogle dage senere og beskeden slap ud: Spørg den sygeplejerske hvor længe, hun har sagt, at ____ (han) skal hvile. Han gør ikke andet end at hvile!"
Olive Campbell driver højskolen til sin død i 1954, og herefter overtager veninden Marquerite Butler, rektorstafetten.
Den nuværende rektor, Jerry Jackson, er også bestyrelsesformand i den amerikanske højskolebevægelses fælles forening Folk Education Association of America, der favner 43 højskoler. ”Højskolerne i USA er generelt meget baseret på Grundtvig, og i foreningens bestyrelse forsøger vi at understøtte den udvikling. Grundtvigs uddannelsestækning er på en måde nem at forklare. Den her form for samvær, er det, vi mennesker har brug for, og det rigtig mange søger efter i den her skøre verden,” siger han. Og her trækkes arven fra Grundtvig og Olive Campbell ikke kun frem ved festlige lejligheder.
”Vi har adgang til Olives breve og nyhedsbreve, og de er så relevante, at det føles, som var de skrevet i sidste uge. De handler om det, hun lærte i Danmark, og hvordan hun omsatte det, så det passede til vores lokalområde. Vi bruger hendes ord, så ofte det er muligt, de er så perfekte!” siger han.
Comentarios